• Dansk
    • English
    • German

LEJRSKOLER

Lejrskoler – tid til lærdom, tid til leg, tid til hinanden.

INDHENT TILBUD – forespørg om ledighed (tryk her):Oplys ønsket dato, antal drenge/piger samt antal
lærere. Så vil I inden for fire dage modtage en bekræftelse, hvis der er ledigt. – Denne bekræftelse (Tilbud fra os) skal så endeligt bekræftes af jer. – og når I så har modtaget den endelige køreplan, så har I booket et lejrskoleophold.

Vores lejrskolepakke er baseret på 2 overnatninger med morgenmad, frokost og aftensmad, for min.15 personer. Frokosten pakker vi til jer. Vær OBS på at 7-10 klasser IKKE automatisk får frokostpakker. De skal bestilles i forvejen. 

Søger du information om forældretur/forældreovernatning med børn, så se her: https://danhostelhelsingor.dk/foraeldretur-paa-danhostel-helsingoer/

Pris pr. person 0.- 6. kl. : kr. 700 (inkl. et lederværelse)
Pris pr. person 7.- 10. kl. : kr. 1000 (inkl. et lederværelse) Bookes som “Gruppe” – https://danhostelhelsingor.dk/grupper/

Ekstra lederværelser kr. 450 pr. nat.

Vær opmærksom på at der ved lejrskolebookinger skal betales et reservationsgebyr inden 8 dage, på 50% af totalbeløbet.

 

At tage til Helsingør på lejrskole er en fantastisk ide. Vi har mange gode oplevelser i byen og ikke mindst i
området. Vores beliggenhed giver jer utallige muligheder for aktiviteter, og det kommunalt ejede Helsingør
Vandrerhjem ligger inden for gåafstand af mange undervisningsrelevante og faglige aktiviteter.

Øresundsakvariet, Teknisk museum, M/S Museet for Søfart og Kronborg har ALLE undervisningspakker og flere tilbyder gratis adgang for skoler.

I vil blive indlogeret i egne værelser, så tæt på hinanden som det er muligt – men det er ikke altid muligt. Og da kun 80% af vores værelser er med eget bad og toilet, kan vi ikke garantere bad og toilet på alle jeres værelser.

 

Se en lille intro-velkomstfilm til lærere, elever og forældre her (kan deles):

 

To lejrskoledøgn med forplejning koster i alt fra kr. 700.-
Vores lejrskolepakke er baseret på 2 overnatninger med morgenmad, frokost og aftensmad, for min.15 personer. Medbragt mad kan gratis nydes på området efter aftale. Frokosten pakker vi til jer. Vær OBS på at 7-10 klasser IKKE automatisk får frokostpakker. De skal bestilles i forvejen.
Pris pr. person 0.- 6. kl. : kr. 700 (inkl. et lederværelse)
Pris pr. person 7.- 10. kl. : kr. 1000 (inkl. et lederværelse) Bookes som “Gruppe” – https://danhostelhelsingor.dk/grupper/
Ekstra lederværelser med bad og toilet, kr. 450 pr. nat.

 

Det kedelige:

Vi bliver desværre nødt til at understrege at en lejrskole er ikke et “fripas” for de voksne.

Vi forventer at de voksne deltagere er aktive og engagerede i børnenes adfærd og leg.

Vi ligger i et villakvarter, derfor SKAL der udvises hensyn, alt skrig og højrøstet leg skal foregå på modsatte side af vejen.

Det er IKKE muligt at lærere sætter sig i haven og hygger mens børnene render rundt alene. Der SKAL være konstant læreropsyn og vandrerhjemmets retningslinjer SKAL overholdes.

Der skal være ro på værelser og området kl.22. Det er ikke til diskussion. Der må ikke sidde børn/voksne i haven og hygge efter 22. Børnene må ikke rende rundt og lege efter 22. Der må samtales på værelserne – men ingen musik og ingen ”fest” efter 22.

Det er lærernes ansvar at regler og retningslinjer bliver overholdt. Brud på reglerne kan medføre øjeblikkelig bortvisning fra vandrerhjemmet uden yderligere varsel!

 

Alle skoleelever kan, om ønsket få udleveret en BIO baserede drikkedunk på vandrerhjemmet.

Vi serverer gratis lærerkaffe , økologisk og fra Peru, malet på egen mølle. Nyd den fx i haven, mens børnene hygger sig.

Har I lyst til lidt fred om aftenen, til fordybelse i fx dagbøger eller andet, stiller vi gerne en skolestue med gratis trådløst internet til rådighed for jer – spørg ved ankomst.

På området har vi masser af faciliteter til sikre udendørsaktiviteter, fx bordtennis, petanque, popcorn ved bål, badning fra egen strand, boldspil på eget aflukket græsareal på den modsatte side af vejen, eller en vandretur langs stranden til havnen og det spændende maritime miljø.

Vi kan opbevare jeres bagage sikkert hvis I ankommer før jeres værelser er klar, og selvfølgelig
også ved afrejse.
Vi ligger kun 25 m. fra bus nr. 842 og kun
100 m. fra Højstrup station, som tilgås via Helsingør station.

Vi kan også afhente jeres bagage på Helsingør station (kr. 350) så I kan vælge
at gå hertil langs vandet. Det er en gåtur på cirka 2 km langs en af de smukkeste kyststrækninger i
Danmark.

 

Nyt tilbud til lejrskoler:

Bagageopbevaring + Byvandring i Helsingør  til 700,-

Skal I på lejrskole i Helsingør, og vil I gerne have noget ud af ankomstdagen?

Mens vi opbevarer jeres bagage, kan vi tilbyde den perfekte introduktion til Helsingør by og dens historier.

For kun 700 kr. får I:

  • Byvandring i Helsingør på ca. 1 time. Klassen får en god intro til Helsingør bys historier med små aktive opgaver og udfordringer undervejs.
  • Opbevaring af klassens bagage på Kulturværftet. Skal afhentes kl. 14.30.

Booking minimum to uger før:

Line Brun Stallknecht
Mail: [email protected]

 

INDHENT TILBUD (tryk her):
Oplys ønsket dato, antal drenge/piger samt antal
lærere. Så vil I inden for fire dage modtage en
bekræftelse, hvis der er ledigt.

 

KOM BARE

Vi tager os af det hele fra I ankommer til I tager af sted. I skal blot medbringe godt humør og sengetøj/håndklæder.

Indlogering oftest på værelser med 4 til 5 sengepladser. I vil blive indkvarteret så tæt på hinanden som det er muligt. – men det er ikke altid muligt….

Vi opfordrer lejrskolerne til at benytte sig af de mange muligheder vi har i byen. Vi giver gerne ideer til ture på Kronborg, Øresundsakvariet, Søfartsmuseet,
Helsingør bymuseum, Hamlets grav, eller fx Helsingørs nye kæmpestore multibaneanlæg.
I haven kan eleverne muntre sig med vores petanquebane og udendørs bordtennis. – og selvfølgelig stranden….

FOTOJAGT PÅ VANDRERHJEMMET – En god aktivitet i for både enkelte og grupper!

Vi har levet en folder som I selv kan printe (så I ikke skal købe dem) – det er en “jagt” rundt på området – så børnene lærer stedet at kende.

Man kan desuden deltage i en konkurrence om et dejligt ophold – hvis man vil..

DOWNLOAD filen til print ved at trykke HER

 

 

 

 

VORES KØKKEN tager gerne hensyn til børn der ønsker Halal eller vegetarmad, men vi kan desværre ikke altid tage hensyn til de mange allergier børn kan have.

Derfor tag evt. specialkost med hjemmefra. Vi hjælper gerne med opbevaring og evt. opvarmning. – ring og få en snak om mulighederne inden ankomst.

 

Vi tilbyder aftensmad i restauranten, hvor vores køkkenchef serverer dansk inspireret mad, og selvfølgelig bager
vi vores brød selv. Vi lægger vægt på økologi og at der er rigeligt af den gode mad. Vi følger indstillingerne fra FN, vedrørende verdensmålene. Det betyder at vi vil slukke lys hvor det er unødvendigt, spare på vandet, slukke varme hvor det ikke skal bruges og bl.a. servere aftensmad uden kød.

Vi indbyder ALLE klasser til at komme med input og ideer til hvordan vi yderligere kan arbejde med FNs verdensmål på vandrerhjemmet.

Om aftenen kan vores bålplads og have benyttes. Vores bålplads ligger med udsigt over Øresund, med Kronborg
om styrbord og med Sverige i horisonten blot 4.2 km væk.
Det er muligt at bestille popcorn ved bålet, som I selv laver. Det plejer at være et stort hit!
Morgenmaden er af lige så høj kvalitet som aftensmaden, og bliver serveret fra kl. 07:30, tidspunktet aftaler vi ved ankomst..

Afrejse
På afrejsedagen skal værelserne forlades senest kl.10.

Vi glæder os til at se jer.