• Dansk
    • English
    • German

Forældretur

Forældreture med elever på Danhostel Helsingør VandrerhjemDanhostel Helsingør

En forældretur er typisk fra fredag til lørdag og bliver ”styret” af forældrene.

Bemærk forældreture foregår på Helsingør vandrerhjem mellem 1 oktober og 1 maj.

Overvejer du at booke en forældretur på Danhostel Helsingør så se denne film: https://youtu.be/GCbfRKPjuPI

 

Forældreture bliver booket ind som ”Gruppe”, til vores gruppepriser: https://danhostelhelsingor.dk/grupper/

 

Vi elsker at have besøg af børn og deres forældre. På en forældretur er der masser af tid til hygge og hinanden, masser af tid til at lege og slappe af.

I kan ankomme om eftermiddagen og blive indlogeret i jeres værelser. – det kan godt tage lidt tid for børnene at rende rundt og blive indlogeret – Men I har jo heller ikke travlt.

Lad børnene finde sig tilrette. Rende rundt og se området, stranden og haven, dette skal foregå med respekt for vores naboer, alt højrøstet leg og skrig skal foregå på modsatte side af vejen.

I kan  benytte vores fotojagt og inddele børnene i små grupper – og lade dem rende rundt med formål og løse opgaven. Dette vil give jer forældre en lille pause på 30 min. Hvor I kan nyde udsigten med en kop kaffe inden aftensmaden.

Vi udleverer gerne ”fotojagten” når I kommer – men I kan se den her:

https://danhostelhelsingor.dk/wp-content/uploads/2019/03/FotoJagt_Danhostel_print.pdfDanhostel Helsingør

 

 

 

 

Det kedelige:

Vi bliver desværre nødt til at understrege at en forældretur er ikke en ”fest” for de voksne.

Vi forventer at de voksne deltagere er aktive og engagerede i børnenes adfærd og leg.

Vi ligger i et villakvarter, derfor SKAL der udvises hensyn, alt skrig og højrøstet leg skal foregå på modsatte side af vejen.

Det er IKKE muligt at forældrene sætter sig i haven og hygger mens børnene render rundt alene. Der SKAL være konstant forældreopsyn og vandrerhjemmets retningslinjer SKAL overholdes.

Der skal være ro på værelser og området kl.22. Dette er ikke til diskussion. Der må ikke sidde børn/voksne i haven og hygge efter 22. Børnene må ikke rende rundt og lege efter 22. Der må samtales på værelserne – men ingen musik og ingen ”fest” efter 22.

Det er forældrenes ansvar at regler og retningslinjer bliver overholdt. Brud på reglerne kan medføre øjeblikkelig bortvisning fra vandrerhjemmet uden yderligere varsel!

 

Der er mange forskelle på en lejrskole og en forældretur.

De to vigtigste er at en lejrskole altid afholdes fra mandag til onsdag, eller onsdag til fredag og altid har et undervisningsfagligt og relevant indhold. Det er skolen der bestiller og betaler, og der er lærere som deltager med børnene.