Møde, kursus og konference


HOLD JERES KURSUS, MØDE ELLER KONFERENCE i Helsingør Vandrerhjems smukke Villa Moltke.
Vi har plads til møde og konference for 2 til 55 personer. Vi sikrer dig unikke rammer, en uformel tone og en god stemning.
Vi tror på det gode værtskab, og vi gør hvad der står i vores magt for at I som gæster føler jer godt tilpas – måske oven i købet som hjemme. Vores køkken leverer spændende og sund kost, som vil give jer masser af energi til arbejdet.
Vores smukke Villa Moltke indbyder til ro og eftertanke – hyggen den kommer helt af sig
selv. Vi leverer de trygge rammer og et særdeles engageret personale, som gerne går
den ekstra længde for at jeres ophold bliver som I ønsker det.


Men vi er selvfølgelig “blot” et vandrerhjem og vi sætter stor pris på at I hjælper til med at bære evt. frugt, kaffe og service frem og tilbage. Ligesom I også gerne må give en hånd med, så vi kan holde jeres konferencerum rene og pæne.
Det koster: InternatPLUS fx kr. 1095 pr. person/døgn
Med i pakken er møde-/grupperum, wi-fi, AV-udstyr og fuld forplejning: Let morgenmad ved ankomst, frugt til dagtimerne, kaffe i pauserne, kage om eftermiddagen, dejlig 2- retters menu om aftenen, og så selvfølgelig en lækker brunch at starte dag nr. 2 på. Deltagerne bliver indlogeret i dobbeltværelser med eget bad og toilet. Vi sørger for sengelinned.  

LINK (tryk her ) Se vores prisliste.

Vi serverer vores fantastiske kaffe Grev Moltkes Blend under hele jeres ophold. Kaffen er specialimporteret fra bl.a. Sydamerika og bliver ristet på vores lokale kafferisteri og malet hver morgen på vores store gamle kaffemølle. Vi sørger for at der er kaffe i restauranten til jer, når I har lyst til at få en pause og strække ben.
Om aftenen har I mulighed for at benytte fx vores restaurant eller vores billardrum på 2. sal.

Vi serverer gerne husets vin, en herlig italiensk Bisanzio, som vi får direkte fra den anerkendte italienske
vinleverandør i Brede.
I kan også bestille tid i vores fine udendørs sauna, som har plads til 9 personer. Den ligger kun 10 sekunders løb fra det dejlige kolde Øresund (vi har dog også en udendørs bruser…..)

 

Vi har forsøgt at gøre bestilling så overskuelig som muligt her:

LINK (tryk her) for at forespørge om pris eller ledighed.

Du er velkommen til at kontakte os hvis du skulle have spørgsmål til planlægningen på
Helsingor@danhostel.dk

Nicolai Stubtoft

Vært og Souschef