• Dansk
    • English
    • German

Bryllupsfest Danhostel Helsingør Vandrerhjem

Bryllup med stil, stemning og god udsigt

At afholde bryllup på vandrerhjemmet er en speciel og helt igennem unik oplevelse!

Helsingør vandrerhjem ligger som en perle ved Øresund og er med sin unikke beliggenhed med til at gøre jeres fest til noget helt særligt – og vi elsker at afholde bryllupper!

 

Vi afholder hvert år mange bryllupper og har god erfaring med planlægning/udførsel af næsten alle tænkelige fest-typer med min. 40 og op til ca.80 deltagere.

Vi har værelser med eget bad og toilet af forskellige størrelser, fra 1 og op til 6 personer til overnattende gæster.

 

Bryllupspakken indeholder:

Lejlighed for brudepar (betales som almindeligt værelse)

Leje af vores restaurant, brug af haven til evt. eftermiddagsreception samt køkkenleje inkl. service (uden fødevarer)

Fest til senest kl.0300

Vi sørger for opvasken…

Kaffe (Vores egen økologiske blend fra Peru) og te

Hvide stofduge til borddækning samt hvide stofservietter

Brug af vores musikanlæg (medbring egen PC, Ipad)

Overnatning inkluderer Morgenmad/brunch (dagen efter festen)– ved buffetbord 0930 til 1100

Sengelinned og håndklæder til alle overnattende gæster

Udtjekning fra værelser senest kl.1100

 

Afslappet bryllup Danhostel Helsingør

Vielse i haven med Øresund i baggrunden

I al sin enkelthed går det ud på at vi bl.a. stiller køkken og festlokaler til rådighed. Vi udleverer værelser til gæsterne fra kl. 1500 og sørger selvfølgelig for servering af morgenmaden til de overnattende.

I sørger for udsmykning af lokaler, indkøb af øl, vin og spiritus og tilberedning (indkøb) af festmaden og serveringspersonale.

Vi sørger for opstilling af borde. Vi har både alm. og runde borde, runde borde kan lejes for kr.200.- pr.stk.)

I medbringer selv drikkevarer (Øl, Vin, vand og spiritus)

I medbringer selv kok – som sørger for indkøb og forberedelse af maden

(Vi kan foranledige kontakten til en super-kok og komme med menu inspiration hvis I ønsker det)

I medbringer selv serveringspersonale (ca.1 person pr. tyve gæster)

 

Ankomst på festdagen efter kl.1300 (eller efter nærmere aftale) – Reception i haven.

Fest, Overnatning til ”dagen derpå”, morgenmad/brunch 0930-1100 –  afrejse kl.1100

Kr. 945.- pr. person ved indkvartering i 4-6 pers. værelse.

Kr. 1145.- pr. person ved indkvartering i dobbeltværelse eller tre personers værelse.

Kr. 1395.- pr. person ved indkvartering i enkeltværelse.

Kr. 495.- pr. person UDEN overnatning.

_____________________________________________________________________

Selve opstillingen af borde og service, samt udsmykning af festlokaler kan vi snakke mere om – men vi har mange muligheder og vil med glæde prøve noget nyt hvis I har nogle gode idéer.

Vi kan selvfølgelig indkalde det nødvendige serverings personale hvis I ikke selv kender nogen der kan og vil.

Vi betaler vores ansatte ifølge overenskomsten og det kan være svært på forhånd at give en fast pris, men I skal regne med ca.350 kr. i timen pr. serveringsmedarbejder.

Serveringspersonalet skal møde senest 30 min. før arrangementet, og blive til tidligst 30 min efter festen er slut og foretage den nødvendige oprydning! – Hvis personalet går hjem før festen er slut, indkalder vi ekstra personale som vil blive sat på regningen uden yderligere varsel.

 

Et ”almindeligt” bryllups arrangement kan se således ud:

2-3 dage før arrangementet kommer I med øl, vin og andre varer som vi så sørger for at opbevare, og evt. køle ned indtil selve festen

Dagen før kommer I og pynter op hvis det er muligt. Vi forsøger ALTID at reservere restauranten til opdækning fra dagen før – men dette er betinget af at vi ikke har andre arrangementer i huset!

Hvis restauranten er ledig fra dagen før – sørger vi for at opsætte borde og rykke rundt efter nøje aftale med jer. 

Skal I selv stå for opdækningen får I hjælp til selvhjælp indtil det tunge arbejde er udført – derefter vil I få mulighed for at gå og ”nusse” med pynten. Vi er selvfølgelig i området og kommer og hjælper om I skulle have brug for det.

Bryllup på Danhostel Helsingør

På selve dagen – Gør vi alt klart til at I og jeres gæster skal ankomme.

Vi beder gerne en ”medhjælper” om at give et kald når I forlader kirken/rådhuset – så kan vi nemlig nå at gøre de sidste detaljer klar.

Alt efter ankomsttid, kan haven benyttes til evt. reception/velkomst. Haven er en helt igennem unik og fantastisk location til modtagelse af gæster ELLER til selve vielsen.

Efter reception, er der middag- Forretten serveres gerne på tallerkenen og så er middagen i gang.

Vi har lærred og projektor om I skal benytte det – medbring gerne video, slides eller lign. på en USB nøgle .

 

Det er meget vigtigt at jeres Toastmaster sørger for konstant kommunikation til køkkenet som så vil afpasse mad, genopfyldning – så det passer ind i tidsplanen.

Efter endt middag – serveres der kaffe på vores flotte skænk fra 1910 som står i restauranten.

Og så skal der jo danses! – Vi sørger for at flytte evt. buffetbord – hvorefter jeres medbragte Mobil/PC afspiller kan spille op til dans.

Vi sætter den til vores anlæg som kan spille rigeligt højt!

Der er så dans frem til at en evt. natmad, måske omkring 01.00?

 Festen fortsætter til senest kl.0300.  Hvorefter serveringspersonalet rydder op.

 

Der vil så være Brunch efterfølgende morgen fra kl.0930 til 1100,hvorefter jeres gæster skal tjekke ud.

 

Det er selvfølgelig muligt at gæster ankommer dagen før og overnatter – disse værelser kan, hvis I ønsker det, bookes og afregnes separat.

Vi hjælper også gerne med modtagelse af evt. egenbetaling fra gæster. I udarbejder en navneliste med den ønskede betaling pr. person – hvorefter vi, ved indkvartering, tager imod betalingen som fratrækkes jeres regning. Evt. rest afregnes med jer ved afrejse.

 

Vi håber at disse sider kan være med til at gøre jeres arbejde med bryllupsfesten lidt nemmere.

Vi ønsker at afholde fredelige Fester på Danhostel Helsingør Vandrerhjem. Vil du vide mere om larm og støj på vandrerhjemmet, så tryk her.

Vi glæder os til at høre fra jer igen.

 

www.Danhostelhelsingor.dk

Ean nr.:579 000 11 26 100